Sidste sommer fik vi nye fliser på terrassen og det gamle stakit rundt om terrassen blev væltet. Nu skal vi til at få terrassen til at ligne en terrasse og ikke bare en firkant med fliser.
I søndags startede jeg med at plante stenbedsplanter - blåpude - der hvor stakittet stod tidligere. Det blev til 30 stks i alt, som jeg havde købt på tilbud i Bilka (5kr pr stk.) Med tiden håber jeg at de vil nå hinanden og brede sig ned imellem kampestenene.
Næste led i operation "Terrasse" er at sætte et par fag stakit op i den ene ende, så det kan læ lidt og skærme mod nysgerrige blikke. :-)
Og derefter gælder det om at få havemøbler, krukker med hortensia og parasollen frem. Ja, og så lige en bagende sol.

Kære havevild
Tillykke med dit nye stenbed. Du kan regne med , at det hurtigt skal lukke. Sidste år tilplantede jeg et stort stenbed med forskellige stenbedsplanter. I starten så det lidt bart ud, men i år har det bare stået så flot. Det er fyldt med forskellige Campanulaer, saxifraga, engelsk græs, nikkende kobjælder, forskellige primulaer og sidst men ikke mindst stenbedsbrudeslør. Den står i øjeblikket med den flotteste rosa farve. Det er et bed der er meget nemt at passe.
Havehilsen
Marie