Forslag til mere hygge i en større have?


Vi har en parcelhus-have, som i grove træk består af en større græsplæne med bede og hæk i kanten. De store græsplæne-stykker er ikke specielt hyggelige, så vi kunne godt tænke os at få haven gjort mere hyggelig, men er noget i tvivl om hvordan vi gør det.

Jeg forestiller mig at lave nogle bede og plante nogle buske, men hvad skal det være for nogle og hvor/hvordan skal de placeres?

Er der nogen som har prøvet noget tilsvarende, og som vil dele deres gode/dårlige erfaringer?

Hanne

Det bedste er jo nok at få lavet en havetegning eller skitse men det er desværre også en dyr løsning. Ideen med at lave nogle bede i plænen synes jeg lyder god, og gerne også noget rundt om terrassen så der bliver et mere lukket miljø hvor det er hyggeligt at sidde. I stedet for at sætte en masse forskelllige planter i et bed kan det være en god ide at vælge færre slags men så bruge flere af hver, altså plante i grupper. På de fleste planteskoler kan du få hjælp til at vælge de rigtige planter mht. sol/vind/jord/højde osv.
Hilsen Else


© haveejer.dk 2008-2011
Hjem Til top