Der er nok at gøre i haven, så der knap er tid til at skrive dagbog. 3 udskiftede stuevinduer har i snart 10 år stået og ventet på at blive til et drivhus. Det er der nu gjort alvor af, idet havehuset har fået en lille tilbygning med vinduer til øst, syg og vest. Der er plantet 5 Moneymaker tomater og et par cherrytomater. Uden for er plantet en vin ( Reform), som både skulle kunne klare sig på friland og i drivhus. Der var 2 stængler på den, så den ene er ført ind i drivhuset og den anden skal klatre på væggen udendørs.
I forhaven er 2 taks, som var blevet alt for store skåret godt tilbage. Den ene bliver brugt til udendørs juletræ i sæsonen og skulle nu gerne blive til et lidt mindre juletræ. Den anden, som er en forgrenet busk, har jeg stammet op og vil prøve at klippe toppen i facon.
Køkkenhaven skrumper ind og der er kun plads til en smule jordbær, kartofler, salat, dild, persille, hvidløg og andre småfrugter. Vi har alt for mange rabarber, men man nænner ikke at smide dem væk. Frugttræerne står i fuldt flor og med det meget smukke forårsvejr skulle der være basis for en god bestøvning. Plænen ser sund ud og er slået 2 gange. Påskeliljer er afblomstret og nu er det pinseliljer og tulipaner, der lyse op.
Forår
Skrevet af engholm7700, Fre, 01/05/2009 - 11:03
- engholm7700's havedagbog
- log ind eller få din egen brugerkonto for at kommentere eller selv fortælle om din have
