Prydhave


Stikord:
Fra urtehaven henter vi mange vitaminer til sjælen. Den klassiske rose Raubritter er en af havens romantiske indslag Haven rummer mange detaljer. Stenene kan anvendes på mange måder Ad havens stier rundt til mange oplevelser.
Et kig ind over havens vækster. Opstilling med jernurne. En dag i maj. En lille have i haven. Kloakrist blev til haveskulptur.

Det er efterhånden en del år siden at vi nedlagde græsplænen i vor 1000kvm. store have. Herefter anlagde jeg et net af markstensbelagte stier rundt i haven og alle græstørvene og jorden som blev gravet op ved den lejlighed, blev til hævede bede af forskellig art. Det gav os en mere spændende have. Vi har slæbt mange sten hjem i haven til forskellige formål. Vi synes, at sten og planter klæder hinanden og har kombineret dem på mange måder. Jeg har lyst til at henvise til vores hjemmeside, der fortæller rigtig meget om haven: www.haven-ved-hegnet-7.dk. Der har været en del artikler i forskellige ugeblade og magasiner gennem årene om vores have, hvilket der også henvises til på hjemmesiden. I haven er der mange forskellige detaljer og gæsterne siger nogen gange: "Vi tager lige en omgang mere, for at få det hele med". Vi undgår helst bar jord og planter derfor tæt fordi vi synes, at det ser mere naturligt ud. Haven er under stadig forandring - hele tiden får vi nye ideer og flytter rundt på sten og planter. Jeg er i haven året rundt, så lang tid der ikke er frost i jorden. Det er dejligt at få lov til at være kreativ og skabende - egentlig betragter jeg det som en af de største tilfredsstillelser at få lov til at skabe noget med sine hænder - men haven er også det sted, hvor man finder ro og glæde i det rekreative. Haven skal også være det sted, hvor man sætter sig ned og reflekterer over tingene eller går rundt uden mål, men bare er til. Kierkegaard siger i et af sine skrifter: "Lediggang som sådan er ingenlunde roden til alt ondt - tvært imod, det er en sand guddommelig tilstand, når man blot ikke keder sig". Og for egen regning vil jeg sige, om man virkelig skulle kede sig, er det ikke så farligt.


© haveejer.dk 2008-2011
Hjem Til top